Allerede under min uddannelse dyrkede jeg det gamle pottemagerhåndværk, og senere via ansættelser i Sagnlandet Lejre og på Frilandsmuseet i Brede gik jeg i dybden med så nøje én-til-én-kopiering som muligt for at lure de små håndværkertricks ud af originalerne. Én ting er dog umuligt: Man må ikke længere bruge den smukke, men giftige blyglasur, så jeg har arbejdet med at tilnærme de mere kedelige alkaliglasurer til det gamle udtryk. Især den grønne farve har været en udfordring. Og ligesom det er svært at synge falsk med vilje, er det også en kunst at 'sjuske' kontrolleret med afdrejning, påsætning af hanke osv. så resultatet ikke bliver for 'pænt'.
Det er dog ikke altid et nutidigt publikum er interesseret i museumskopier til daglig brug, så derfor er en del af min produktion tilpasset mere moderne smag.
Klik på billedet viser en forstørrelse.
Skovvej 8 • DK 4230 Skælskør • Danmark • +45) 60 60 03 59 •
Medlem af