2018

2018


Dette år begyndte jeg at arbejde med stentøj, delvis inspireret af min gamle klassekammerat Per Weiss, som jeg genoptog kontakten til - meget nærliggende, da han også boede i Lejre. Kopper og skåle er udført som eksperimenter dels i et råt Westerwalder ler, dels i et selvopgravet jysk stentøjsler, det såkaldte Knudsen-ler efter geologen Christian Knudsen, der sammen med kollegaen Erik Skovbjerg Rasmussen bragte mig på sporet af det. Emnerne er råglaseret med forskellige lavtsmeltende lerarter - mest bare juledekorations-blåler. Nogle har dog fået købeglasurer og kaolinbegitning. Endelig har de fleste fået en gang salt hos Bjarne Puggaard. Når jeg ikke var tilfreds, har de ofte fået en gang til i ovnen. Eller to. Eller tre.


Klik på billederne for at se en forstørrelse.