GAMMEL STIL

GAMMEL STIL

- nye brugsting med udgangspunkt i det traditionelle håndværk


Både i lertøj og stentøj drejer jeg ting efter mit eget hoved, hvor jeg søger at ramme den samme gennemarbejdede kvalitet, der ligger i det traditionelle lertøj. hvis design jo er udviklet gennem generationer. Den tid har jeg ikke, så jeg må være skarp i formgivningen ud fra såvel æstetik som ergonomi. Materialevalget må nødvendigvis være anderledes på grund af ny miljølovgivning og tilgængelighed, og samtidig har opvaskemaskinens indtog i husholdningerne medført tilpasninger i former og størrelser, ligesom der stilles større krav til holdbarheden. Former som natpotter og spytbakker forsvinder, mens café latte-kopper kommer til. Barselspotter og sparegrise overlever på nostalgien, mens kander og især kopper lever i bedste velgående.


Klik på billedet viser en forstørrelse.